Gundorfslund

Velkommen til Gundorfslund

Her finder du Gundorfslund

Gun­dor­f­slund 32
9000 Aal­borg

Tlf. 9812 7600

Åbningstid

Al­le hver­da­ge 09.00 - 16.00, fredage lukker vi kl. 13.00

Cafe

Der er en Café på centret - den er åben på hverdage kl. 9.30 - 10.30 og fra 14.00 - 15.30. Fredage eftermiddage er cafeen lukket.

Aktivitetstilbud

Du skal være velkommen til at deltage i aktiviteterne. Her kan du få nye venner/bekendte - bruge din tid på, hvad du har lyst til.

Du kan hygge, danse, synge, spille, lave hobbybetonede aktiviteter eller slappe af med dagens avis. Det er helt op til dig.

Det er gratis at benytte centret. Dog skal du betale for evt. materialer. Kom og få en snak med os - så vi kan være med til at give dig en mere spændende tilværelse.

Aktivitet og træning

Træningscentret er åbent på alle hverdage kl. 9.00 - 15.45.

Medarbejderne bruger fortrinsvis deres tid på de brugere, der har brug for hjælp og træning, men har også en vigtig rolle som tovholdere i forhold til de daglige aktiviteter i huset. Selvtrænere kan på eget ansvar benytte faciliteterne, når disse ikke er optaget af fastlagte hold.

Aktivitetstilbud 

Aktiviteter, arrangementer, fester, ture og foredrag planlægges og udføres i et tæt samarbejde mellem medarbejderne og Centerrådet. Frivillige kommer jævnligt og giver en hånd med.

Den brede vifte af aktiviteter ledes blandt andet af aktive frivillige holdledere.

Hjemmesygeplejerske og høreomsorg

Sygeplejeambulatoriet har lokale på centret med åbningstid på alle hverdage fra 9.00 - 12.00, eftermiddag efter aftale. Her er brugerne visiteret fra egen læge.

Du kan få råd og vejledning vedrørende justering og vedligeholdese af dit høreappart i Aktivitetscenteret i åbningstiden.

Aktivitetsprogram

Program 2. halvår 2019

Del indhold